Til lærere og pædagoger

Selvom Radionauterne ikke er udviklet som et undervisningstilbud ved vi, at podcasten anvendes af undervisere – særligt i indskolingen, men også af naturvejledere i dagtilbud og af pædagoger. Vi er enormt glade for, at vi kan være behjælpelige. På denne side vil vi løbende holde jer opdateret og forsøge at guide jer ift. oplagte emner til årstiden samt aldersmærkater, da nogle afsnit vil være klart mere oplagte til den yngste del af målgruppen (4-6 år), mens andre er oplagte til de ældste (7-10 år). Vi hører også gerne fra jer, hvis I har feedback ift. brugen af vores podcast. Feedback kan sendes til info@radionauterne.dk

Radionauterne på besøg?

Er du bibliotekar, underviser eller festivalplanlægger, så er der godt nyt. Radionauterne har udviklet LIVE shows, som vi med glæde tager ud i landet med.

Vores Live-shows er – ligesom podcasten – nysgerrige, farverige udforskninger af et givent emne. Når vi holder show sørger vi for, at børnene er aktive medspillere, ligesom vi sikrer, at både øjne, ører og hjerne får én på opleveren.

Vores shows henvender sig til målgruppen 4-10 årige, og nysgerrige forældre er mere end velkomne. Skriv til info@radionauterne.dk med spørgsmål og/eller forespørgsler, og så vender vi hurtigt tilbage.

Læs mere om de enkelte show herunder:

Radionauternes store regnbueshow

Her kan du blive klogere på aaaalle regnbuens farver og se, om Radionauterne kan finde ud af at male en hel regnbue? Vi kan også afsløre, hvad der sker, når en videnskabsmand keder sig?! Der bliver selvfølgelig også tid til en udfordring, som du kender det fra podcasten. Oplagt aktivitet i forbindelse med Pride month.

Varighed: 25-30 minutter

Radionauterne giver den gas

Hvad er stjernerne egentlig lavet af og hvad har æg, vulkaner og prutter til fælles? Alt dét og meget mere, kan du blive klogere på, når Karen og Lisa fra Radionauterne giver den gas og giver alle nysgerrige børn noget interessant at se på, at grine af og tænke over.

Varighed: 15-20 minutter

Kontakt os på Radionauterne, hvis du vil vide mere om samarbejde eller for andre henvendelser på: