Og hvorfor tager det så lang tid at lave dem? Erik på 7 år og Christian på 9 år er nok ikke de eneste, der undrer sig over, hvordan vacciner virker, og hvorfor man skal have dem?
Derfor er det godt, at de har sat Radionauterne på sagen. I dette afsnit kan du komme med på en sej vaccine-mission, hvor vi skal ind i en sygdomsbank, blive klogere på nogle farlige skurke, et super sejt skjold, nogle meget tålmodige forskere og… køer!
Vi får hjælp af en sygeplejerske fra Statens Serum Institut, der har givet et hav af vacciner til både børn og voksne. Og som er virkelig god til at invitere nysgerrige børn og deres forældre ind i den lettere stikkende vaccine-verden.
Medvirkende: Erik på 7 år fra Espergærde og Christian, 9 år fra Lynge. Sygeplejerske, Lisbet Krause Knudsen fra Statens Serum Institut.
Musik: Jingle af Morten Huusfeldt
Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann.
Er du mere nysgerrig på sygdomme og på kroppens forsvar, så lyt med på hvorfor bliver man syg (her) og på vores afsnit om coronavirus (her).
Hvis du også går og undrer dig over noget – hvad enten det er om akvariefisk, gåsehud på huden, dit søvnbehov, rumskibe eller noget helt andet – så vil vi rigtig gerne høre det. Vi planlægger hele tiden nye nysgerrige missioner, og det er børnene der bestemmer, hvor næste mission skal gå hen. I stiller spørgsmålene og vi følger svarene. Det er en stor og spændende verden derude, og vi er meget nysgerrige.
Radionauterne er særligt udviklet til børn i alderen 4-10 år, men vi hører selvfølgelig også gerne fra de lidt yngre og de lidt ældre.
Se, hvordan I gør her.
Radionauterne er en podcast for nysgerrige børn i hele Danmark. Der er mere end 30.000 børn der lytter med hver eneste måned, men der er altid plads til flere nysgerrige børn, når Radionauterne tager på nye missioner. Til forældrene kan vi anbefale at abonnere på Radionauterne via jeres foretrukne podcast-app og at tage del i fællesskabet og blive opdateret på de seneste nyheder via vores Facebookside.
Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte af Novo Nordisk Fonden.
Logo og hjemmeside er designet af Lucas Fisker Andersen.
Så tøv endelig ikke med at sende det til os. Klik på knappen for at sende dit spørgsmål i dag.
Vi bruger noget der hedder cookies til at gøre vores hjemmeside og podcast så god som overhovedet muligt. Vi håber at det er ok med dig. Du kan læse mere under vores Cookie- og privatlivspolitik