Søg
Close this search box.
Hvorfor er ild varmt

Hvorfor er ild varmt?

Vi stirrer tit på flammen på et stearinlys eller på et bål, men hvor kommer ilden egentlig fra? Hvem har skabt den? Og hvor kommer farverne i flammen fra? Og ikke mindst, hvorfor er ild varmt? Rigtig mange børn er nysgerrige på ild, og derfor har de sendt Radionauterne på en brandvarm mission til ildens verden. Her skal vi både skal møde en kemiprofessor med et stearinlys, komme på (u)hyggelig skovtur med Karen og Lisa og sidde på bagsædet af en brandbil sammen med en rigtig brandmand. Der bliver også givet gode råd til, hvordan du kan være en slags brandmand i dit eget hjem og hvad man skal gøre, hvis man ser, det brænder. Heldigvis er der ingen brandfare forbundet med at lytte til afsnittet gennem sine høretelefoner, så det håber vi, at du vil gøre:-) 

 

Medvirkende: Mogens, Leonora, Svend, Johannes, Vilmer, Bertram, Sally, Arthur, Emma, Laurits, Minu, Victoria, Inga og Carl.
Bo Laursen, Professor i Kemi ved Københavns Universitet og Brandmand og pressetalsmand fra Hovedstadens Beredskab, Tim Ole Simonsen.

 

Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign Philip Søborg

Afsnittet er tilrettelagt af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen er Laurits Læssøe Fauli og Philip Søborg.

Har dit barn et spørgsmål til os?

Hvis du også går og undrer dig over noget – hvad enten det er om akvariefisk, gåsehud, månestøv, rumskibe eller noget helt andet – så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Vi planlægger hele tiden nye nysgerrige missioner, og det er børnene der bestemmer, hvor næste mission skal gå hen. I stiller spørgsmålene og vi følger svarene. Det er en stor og spændende verden derude, og vi er meget nysgerrige.

Radionauterne er særligt udviklet til børn i alderen 4-10 år, men vi hører selvfølgelig også gerne fra de lidt yngre og ældre.

Se, hvordan I gør her.

Radionauterne er en podcast for nysgerrige børn i hele Danmark. Der er mere end 30.000 børn der lytter med hver eneste måned, men der er altid plads til flere nysgerrige børn, når Radionauterne tager på nye missioner. Til forældrene kan vi anbefale at abonnere på Radionauterne via jeres foretrukne podcast-app og at tage del i fællesskabet og blive opdateret på de seneste nyheder via vores Facebookside og Instagram

Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte af Novo Nordisk Fonden.

Logo og hjemmeside er designet af Lucas Fisker Andersen

Hvad synes du om Radionauterne?

Vi vil så gerne høre lidt mere om vores lyttere, og om hvad I synes om Radionauterne. Hjælp os ved at udfylde vores spørgeskema!

Spørgeskemaet er lavet i samarbejde med NEUC, Naturfagenes Evaluerings- og Udviklingscenter.

Vi bruger noget der hedder cookies til at gøre vores hjemmeside og podcast så god som overhovedet muligt. Vi håber at det er ok med dig. Du kan læse mere under vores Cookie- og privatlivspolitik