Radionauternes store opfinderguide 3: Tilføj ananas!

Bliv opfinder 3: Tilføj ananas!

Ananas i lasagne lyder måske skørt, men da Karen prøvede det, smagte det MEGA godt! Og så var “ananasagne” opfundet! I tredje og sidste afsnit af Radionauternes Store Opfinderguide handler det om at bygge videre på gode idéer og gøre dem endnu bedre.

Vi tager en sidste tur i tidsmaskinen til vores opfinderven Ellehammer, der denne gang viser os rundt i Tivoli i gamle dage! Blandt andet sin elektriske stød-maskine og de berømte Tivolibåde, som han gjorde bedre ved at lade luft, i stedet for larmende motorer, drive dem rundt!

Sommerudfordring nr. 3: Gå i køkkenet med din familie eller dine venner og opfind en helt ny ret. I skal ikke starte fra nul, men tag noget, der allerede findes, som mormors chokoladekage eller pizzaen fra supermarkedet, og tilføj en ny ingrediens eller lav noget om. Husk, det er helt okay at fejle! Tålmodighed er også en opfinders dyd! Tag et billede af jeres ret, fortæl os gerne om det smagte godt, og bed f.eks. dine forældre sende det med navn og alder til info@radionauterne.dk senest søndag d. 9. august. Så er du med i lodtrækningen om seje præmier fra Radionauterne og Danmarks Tekniske Museum – og vinderne bliver også inviteret med til opfinderfestival på museet!

Musik og lyddesign: Philip Søborg.
Værter: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Med i redaktionen er Asger Wegeberg Jeppesen.
I samarbejde med: Danmarks Tekniske Museum.

Hvis I ikke kan få nok af opfindelser, kan I besøge Danmarks Tekniske Museums udstilling om opfindelser!

Hør også de to andre afsnit af Opfinderguiden: Knæk nødden! og Hop som loppen!

Hvad synes du om Radionauterne?

Vi vil så gerne høre lidt mere om vores lyttere, og om hvad I synes om Radionauterne. Hjælp os ved at udfylde vores spørgeskema!

Spørgeskemaet er lavet i samarbejde med NEUC, Naturfagenes Evaluerings- og Udviklingscenter.

Vi bruger noget der hedder cookies til at gøre vores hjemmeside og podcast så god som overhovedet muligt. Vi håber at det er ok med dig. Du kan læse mere under vores Cookie- og privatlivspolitik