Søg
Close this search box.
Hvor kommer plastik fra

Hvor kommer plastik fra?

Og hvordan bliver det lavet? Det kunne Bendix på 6 år godt tænke sig at vide, han har nemlig sit værelse fyldt med Lego. Og lur mig, om du ikke også kender et barn eller to, der har meget plastiklegetøj? I dette afsnit kan du komme med ind i plastikkens univers, som faktisk går langt ud over børneværelsets grænser. Vi kommer nemlig både en tur i køkkenet, og vi tager flere kilometer ned i jorden og så kommer vi også en tur på stranden. Malene Møhl fra WWF hjælper os med at forstå, hvad plastik er, hvad det kan bruges til og hvem der ikke synes plastik er så fedt.

Medvirkende: Bendix 6 år, Ry. Malene Møhl, Havbiolog, WWF. Læs mere om de plastikprojekter Malene arbejder på her

Musik: Barbiegirl af Aqua

Produceret og redigeret af Karen Birkegaard og Lisa Bay

Mere nysgerrig? Lyt også til afsnittet Hvordan kører en bil?

Har dit barn et spørgsmål til os?

Hvis du også går og undrer dig over noget – hvad enten det er om akvariefisk, gåsehud på huden, dit søvnbehov, rumskibe eller noget helt andet – så vil vi rigtig gerne høre det. Vi planlægger hele tiden nye nysgerrige missioner, og det er børnene der bestemmer, hvor næste mission skal gå hen. I stiller spørgsmålene og vi følger svarene. Det er en stor og spændende verden derude, og vi er meget nysgerrige.
Radionauterne er særligt udviklet til børn i alderen 4-10 år,  men vi hører selvfølgelig også gerne fra de lidt yngre og de lidt ældre.
Se, hvordan I gør her

Radionauterne er en podcast for nysgerrige børn i hele Danmark. Der er mere end 30.000 børn der lytter med hver eneste måned, men der er altid plads til flere nysgerrige børn, når Radionauterne tager på nye missioner. Til forældrene kan vi anbefale at abonnere på Radionauterne via jeres foretrukne podcast-app og at tage del i fællesskabet og blive opdateret på de seneste nyheder via vores Facebookside 

Podcasten Radionauterne er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Hvad synes du om Radionauterne?

Vi vil så gerne høre lidt mere om vores lyttere, og om hvad I synes om Radionauterne. Hjælp os ved at udfylde vores spørgeskema!

Spørgeskemaet er lavet i samarbejde med NEUC, Naturfagenes Evaluerings- og Udviklingscenter.

Vi bruger noget der hedder cookies til at gøre vores hjemmeside og podcast så god som overhovedet muligt. Vi håber at det er ok med dig. Du kan læse mere under vores Cookie- og privatlivspolitik