Søg
Close this search box.
frø til en plante

Hvordan bliver et frø til en plante?

Smila på 8 år har sendt Radionauterne på en mission ind i planternes verden. Ved du, hvor seje frø i virkeligheden er? Hvordan de kan sanse verden omkring sig, og hvordan de har geniale måder at komme rundt i verden på – og gå fra frø til plante?

Og har du måske endda selv prøvet at plante et frø i jorden og se det spire, når de bliver vandet? Radionauterne finder i dette afsnit svar hos Sam og Nina, som er botanikerne i Botanisk Have i København. De hjælper os med at blive klogere på frøets lange – og nogle gange farlige – rejse. I dette afsnit følger Radionauterne frøets rejse fra frø til plante. Vil du med på rejsen? Så læg dig godt til rette i græsset eller hængekøjen og lyt med.

Medvirkende: Smila på 8 år; Nina Rønsted og Sam Bruun Lund fra Statens Naturhistoriske Museum ved Botanisk Have.

Lydklip: “Vi vil plante et træ” af Erik Busk (sunget af DR Spirekoret). Kajs “rap” af Kaj aka. Kjeld Nørgaard. “Da Coconut Nut” by Smokey Mountain. “To på flugt” fra Tangled. Lydeffekter fra freeSFX.com.

Produceret og redigeret af Karen Birkegaard og Lisa Bay

Mere nysgerrig: Så lyt til Hvorfor skifter bladene farve?

Har dit barn et spørgsmål til os?

Hvis du også går og undrer dig over noget – hvad enten det er om akvariefisk, gåsehud på huden, dit søvnbehov, rumskibe eller noget helt andet – så vil vi rigtig gerne høre det. Vi planlægger hele tiden nye nysgerrige missioner, og det er børnene der bestemmer, hvor næste mission skal gå hen. I stiller spørgsmålene og vi følger svarene. Det er en stor og spændende verden derude, og vi er meget nysgerrige.
Radionauterne er særligt udviklet til børn i alderen 4-10 år,  men vi hører selvfølgelig også gerne fra de lidt yngre og de lidt ældre.
Se, hvordan I gør her

Radionauterne er en podcast for nysgerrige børn i hele Danmark. Der er mere end 30.000 børn der lytter med hver eneste måned, men der er altid plads til flere nysgerrige børn, når Radionauterne tager på nye missioner. Til forældrene kan vi anbefale at abonnere på Radionauterne via jeres foretrukne podcast-app og at tage del i fællesskabet og blive opdateret på de seneste nyheder via vores Facebookside

Podcasten Radionauterne er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Hvad synes du om Radionauterne?

Vi vil så gerne høre lidt mere om vores lyttere, og om hvad I synes om Radionauterne. Hjælp os ved at udfylde vores spørgeskema!

Spørgeskemaet er lavet i samarbejde med NEUC, Naturfagenes Evaluerings- og Udviklingscenter.

Vi bruger noget der hedder cookies til at gøre vores hjemmeside og podcast så god som overhovedet muligt. Vi håber at det er ok med dig. Du kan læse mere under vores Cookie- og privatlivspolitik