Hvordan opstår sten?

Hvordan opstår sten?

Nogen børn tænker måske, at sten er steneren? Men så har de ikke snakket med Ella, Anker, Johan, Alfred og Noah, for de her børn er helt vilde med sten, og derfor har de sendt Radionauterne på en alt andet end stenet mission ind i stenenes verden. Her kan du blive klogere på, hvordan sten opstår, hvad sten er lavet af og hvorfor der findes så mange forskellige sten? Du har nok prøvet at gå en tur på stranden og kigge på sten, men har du nogensinde tænkt over, hvor længe de sten har ligget der og om de måske har været på en rejse og om de sten engang har været noget helt andet? Geolog ved Statens Naturhistoriske Museum, Daniel Wielandt, guider os sikkert igennem den hårde mission. 

Medvirkende: Ella, 10 år fra Århus; Anker, 7 år fra Nørrebro, Alfred, 7 år, fra Odense, Johan, 8 år fra Kbh og Noah på 7 år. samt Geolog og adjunkt ved Statens Naturhistoriske Museum, Daniel Kim Peel Wielandt. 

Musik: “Sten, sten, sten” af Sigurd Barrett

Billede: Knud Erik Vinding, Pixabay

Afsnittet er produceret og redigeret af Karen Birkegaard og Lisa Bay.

Har dit barn et spørgsmål til os?

Hvis du også går og undrer dig over noget – hvad enten det er om akvariefisk, gåsehud på huden, dit søvnbehov, rumskibe eller noget helt andet – så vil vi rigtig gerne høre det. Vi planlægger hele tiden nye nysgerrige missioner, og det er børnene der bestemmer, hvor næste mission skal gå hen. I stiller spørgsmålene og vi følger svarene. Det er en stor og spændende verden derude, og vi er meget nysgerrige.

Radionauterne er særligt udviklet til børn i alderen 4-10 år,  men vi hører selvfølgelig også gerne fra de lidt yngre og de lidt ældre.

Se, hvordan I gør her

Radionauterne er en podcast for nysgerrige børn i hele Danmark. Der er mere end 30.000 børn der lytter med hver eneste måned, men der er altid plads til flere nysgerrige børn, når Radionauterne tager på nye missioner. Til forældrene kan vi anbefale at abonnere på Radionauterne via jeres foretrukne podcast-app og at tage del i fællesskabet og blive opdateret på de seneste nyheder via vores Facebookside

Podcasten Radionauterne er støttet af Novo Nordisk Fonden.