Den ene dag har man det fint, den næste dag kommer det langsomt snigende: ondt i hovedet, ondt i halsen, løbende næse. Pludselig er man bare syg! Men har du nogensinde undret dig over, hvorfor man egentlig bliver syg? Dét har Agnes på 6 år, og derfor har hun sat Radionauterne på sagen. I dette afsnit bliver vi klogere på baktusser af både den gode og dårlige slags, og vi bliver klogere på, hvad der sker i kroppen, når man er syg.
Radionauterne har været en tur på hospitalet for at finde svar. Her mødte vi børnelægen Nadja, der kan lære os om infektioner og hvordan vores krop reagerer ved at sende alle immunforsvarets soldater til kamp. Og mon ikke, vi også skal snakke om, hvordan man bliver rask igen? Så tør næsen, og hør det nyeste afsnit af Radionauterne.
Medvirkende: Nadja Vissing, Børnelæge ved Rigshospitalet og Agnes, 6 år og nysgerrig.
Lydklip: ”Jeg var blevet syg” tekst og musik Marvelous Mosel, ”Jeg er noget så forknølet” tekst og musik Povl Kjøller
Produceret og redigeret af Karen Birkegaard og Lisa Bay
Hvis du også går og undrer dig over noget – hvad enten det er om akvariefisk, gåsehud på huden, dit søvnbehov, rumskibe eller noget helt andet – så vil vi rigtig gerne høre det. Vi planlægger hele tiden nye nysgerrige missioner, og det er børnene der bestemmer, hvor næste mission skal gå hen. I stiller spørgsmålene og vi følger svarene. Det er en stor og spændende verden derude, og vi er meget nysgerrige.
Radionauterne er særligt udviklet til børn i alderen 4-10 år, men vi hører selvfølgelig også gerne fra de lidt yngre og de lidt ældre.
Se, hvordan I gør her
Radionauterne er en podcast for nysgerrige børn i hele Danmark. Der er mere end 30.000 børn der lytter med hver eneste måned, men der er altid plads til flere nysgerrige børn, når Radionauterne tager på nye missioner. Til forældrene kan vi anbefale at abonnere på Radionauterne via jeres foretrukne podcast-app og at tage del i fællesskabet og blive opdateret på de seneste nyheder via vores Facebookside
Podcasten Radionauterne er støttet af Novo Nordisk Fonden.
Så tøv endelig ikke med at sende det til os. Klik på knappen for at sende dit spørgsmål i dag.
Vi bruger noget der hedder cookies til at gøre vores hjemmeside og podcast så god som overhovedet muligt. Vi håber at det er ok med dig. Du kan læse mere under vores Cookie- og privatlivspolitik