Hvorfor får man snot i næsen? Hvordan bliver det til den grønne, klistrede masse, når man er forkølet? Og hvorfor kan man ikke lugter mad så godt, når man har snot i næsen? Sammen med Radionauterne dykker vi ned i en slimet verden og lærer om næsen, virus og immunsystemet!
Med mikrobiolog Lars Andrup zoomer vi helt ind på snottet – langt ned på mikroskopniveau – for at forstå, hvad der egentlig sker i næsen. Vi bliver klogere på, hvorfor næsen altid har lidt snot (det er faktisk helt normalt!), hvordan virus sniger sig ind og sætter gang i en ordentlig slåskamp mellem kroppens soldater og de ubudne gæster.
Undervejs møder vi virus, der er så små, at der kan være 5 millioner på et punktum, opdager hvorfor forkølelse smitter mere gennem luften end beskidte fingre, og lærer om forskere fra 1800-tallet, der opdagede virus uden nogensinde at have set dem! Måske bliver man ikke direkte klogere af snot… men det hjælper at forstå, hvorfor kroppen laver det hele tiden!
Medvirkende: Kirsten, Blanca, Albert, Brunhilde, Alia, Robin og Lars Andrup, mikrobiolog ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Hvis du også går og undrer dig over noget – hvad enten det er om akvariefisk, gåsehud, månestøv, rumskibe eller noget helt andet – så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Vi planlægger hele tiden nye nysgerrige missioner, og det er børnene der bestemmer, hvor næste mission skal gå hen. I stiller spørgsmålene og vi følger svarene. Det er en stor og spændende verden derude, og vi er meget nysgerrige.
Radionauterne er særligt udviklet til børn i alderen 4-10 år, men vi hører selvfølgelig også gerne fra de lidt yngre og ældre.
Se, hvordan I gør her.
Radionauterne er en podcast for nysgerrige børn i hele Danmark med mere end 50.000 afspilninger hver eneste måned. Men der er altid plads til flere nysgerrige børn, når Radionauterne tager på nye missioner. Til forældrene kan vi anbefale at abonnere på Radionauterne via jeres foretrukne podcast-app og at tage del i fællesskabet og blive opdateret på de seneste nyheder via vores Facebookside og Instagram.
Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte af Novo Nordisk Fonden.
Logo og hjemmeside er designet af Lucas Fisker Andersen.
Så tøv endelig ikke med at sende det til os. Klik på knappen for at sende dit spørgsmål i dag.
Vi bruger noget der hedder cookies til at gøre vores hjemmeside og podcast så god som overhovedet muligt. Vi håber at det er ok med dig. Du kan læse mere under vores Cookie- og privatlivspolitik