Ude i universet suser små og store sten rundt. Og engang imellem rammer sådan en meteor faktisk Jorden. Måske har du selv set det, hvis du har set et stjerneskud! Men hvorfor falder meteorer ned? Hvad er de lavet af? Og hvor højt lyder det, når en meteor rammer jorden? Det undrer Valdemar, Victor og Pelle sig over, og derfor har de sendt Radionauterne på en vild og sprængfarlig rummission. Heldigvis har vi astrofysiker Line Drube med os, og hun ved alt om meteorer – også hvordan man undgår at blive ramt af de helt store sten. Så spænd sikkerhedshjelmen og lyt med, når vi tager på jagt efter meteorer, asteroider, kometer, meteoritter – ja, alle de seje rumsten!
Medvirkende: Valdemar på 7 år fra Hvidovre, Viktor på 10 år fra Amager, og Pelle på 10 år fra Valby, og Line Drube, astrofysiker ved DTU Space.
Billede: Unsplash.com
Musik: Jingle af Morten Huusfeldt
Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann og Laurits Læssøe Fauli.
Hvis du også går og undrer dig over noget – hvad enten det er om akvariefisk, gåsehud, månestøv, rumskibe eller noget helt andet – så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Vi planlægger hele tiden nye nysgerrige missioner, og det er børnene der bestemmer, hvor næste mission skal gå hen. I stiller spørgsmålene og vi følger svarene. Det er en stor og spændende verden derude, og vi er meget nysgerrige.
Radionauterne er særligt udviklet til børn i alderen 4-10 år, men vi hører selvfølgelig også gerne fra de lidt yngre og ældre.
Se, hvordan I gør her.
Radionauterne er en podcast for nysgerrige børn i hele Danmark. Der er mere end 30.000 børn der lytter med hver eneste måned, men der er altid plads til flere nysgerrige børn, når Radionauterne tager på nye missioner. Til forældrene kan vi anbefale at abonnere på Radionauterne via jeres foretrukne podcast-app og at tage del i fællesskabet og blive opdateret på de seneste nyheder via vores Facebookside og Instagram.
Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte af Novo Nordisk Fonden.
Logo og hjemmeside er designet af Lucas Fisker Andersen
Så tøv endelig ikke med at sende det til os. Klik på knappen for at sende dit spørgsmål i dag.
Vi bruger noget der hedder cookies til at gøre vores hjemmeside og podcast så god som overhovedet muligt. Vi håber at det er ok med dig. Du kan læse mere under vores Cookie- og privatlivspolitik