Det har Molly på 7 år undret sig meget over. For tænk engang, hvis hun kunne tale med moster Lissi og onkel Pers hund, som er så sød! I dette afsnit af Radionauterne er der både fuglefløjt, vrinsk, rumlen og undervandssang, når vi kaster os ud i dyrenes samtaleformer. Lyt med her, og tænk lige, hvilket dyr du kunne tænke dig at tale med og hvad du ville sige?
Hvorfor kan dyr ikke tale? Er det virkelig kun i tegnefilm? Det skal Radionauterne finde ud af på denne mission. Heldigvis får vi hjælp af en mand, der kan tale med dyrene. Han hedder Torben og han er professor og ved rigtig meget om dyrs sprog og de signaler, som dyrene bruger til at fortælle hinanden en masse ting. Men hvad snakker dyr egentlig om, og hvem snakker de med?
Medvirkende: Molly fra København på 7 år og Torben Dabelsteen, professor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet
Lyd og musik: Jeg er en papegøje fra Amerika, sunget af Sanne Salomonsen.
Produceret og redigeret af Karen Birkegaard og Lisa Bay
Er du vild med dyr, så lyt også til vores afsnit om slanger: Hvorfor har nogle slanger giftige tænder?
Hvis du også går og undrer dig over noget – hvad enten det er om akvariefisk, gåsehud på huden, dit søvnbehov, rumskibe eller noget helt andet – så vil vi rigtig gerne høre det. Vi planlægger hele tiden nye nysgerrige missioner, og det er børnene der bestemmer, hvor næste mission skal gå hen. I stiller spørgsmålene og vi følger svarene. Det er en stor og spændende verden derude, og vi er meget nysgerrige.
Radionauterne er særligt udviklet til børn i alderen 4-10 år, men vi hører selvfølgelig også gerne fra de lidt yngre og de lidt ældre.
Se, hvordan I gør her
Radionauterne er en podcast for nysgerrige børn i hele Danmark. Der er mere end 30.000 børn der lytter med hver eneste måned, men der er altid plads til flere nysgerrige børn, når Radionauterne tager på nye missioner. Til forældrene kan vi anbefale at abonnere på Radionauterne via jeres foretrukne podcast-app og at tage del i fællesskabet og blive opdateret på de seneste nyheder via vores Facebookside
Podcasten Radionauterne er støttet af Novo Nordisk Fonden.
Så tøv endelig ikke med at sende det til os. Klik på knappen for at sende dit spørgsmål i dag.
Vi bruger noget der hedder cookies til at gøre vores hjemmeside og podcast så god som overhovedet muligt. Vi håber at det er ok med dig. Du kan læse mere under vores Cookie- og privatlivspolitik