Søg
Close this search box.
Hvorfor smager mad af noget?

Hvorfor smager mad af noget?

Kender du det? Maven rumler, mens maden står og simrer på komfuret, og så har man tid til at tænke lidt over tingene. Dét kender Villads på 8 år i hvert fald, for det var dér han besluttede sig for at sende Radionauterne på en appetitlig mission. Er du også nysgerrig på, hvorfor pizza smager så ufatteligt godt og hvorfor boller i karry føles behageligt, så er det nu du skal lytte Radionauternes afsnit om mad.

Til at hjælpe os med at blive klogere på mad, og hvorfor det smager, har vi kokken Anna. Hun kan lære dig om, hvor smagsløgene sidder og hvordan dit savl hjælper dig med at smage. Vi skal lære om smagene surt, sødt, salt, bittert og umami. Bon appetit!

Medvirkende: Villads 8 år, Elinor 8 år og Anna Østergaard Laursen, uddannet kok og højskolelære på Suhrs Højskole.

Lyd og musik: Johnny Reimar & Smølferne – Hindbærsaft. Fra albummet Johnny Reimar i Smølfeland i 1978; Morten Münster: Dissse piller gør mad til slik?! Se video her; Smag på P3 feat. Djämes Braun, Mette Lax, Klumben, Niklas, Shaka, Pato og Steggerbomben – Nede med Koldskål; Klubtoppen – Pizza-sangen. Se video her.

Billede: 욕망 시리즈 – eat, by 김목화 fra flickr.

Produceret og redigeret af Karen Birkegaard og Lisa Bay

Mere nysgerrig? Så lyt fx til Hvorfor bliver man syg?

Har dit barn et spørgsmål til os?

Hvis du også går og undrer dig over noget – hvad enten det er om akvariefisk, gåsehud på huden, dit søvnbehov, rumskibe eller noget helt andet – så vil vi rigtig gerne høre det. Vi planlægger hele tiden nye nysgerrige missioner, og det er børnene der bestemmer, hvor næste mission skal gå hen. I stiller spørgsmålene og vi følger svarene. Det er en stor og spændende verden derude, og vi er meget nysgerrige.
Radionauterne er særligt udviklet til børn i alderen 4-10 år,  men vi hører selvfølgelig også gerne fra de lidt yngre og de lidt ældre.
Se, hvordan I gør her

Radionauterne er en podcast for nysgerrige børn i hele Danmark. Der er mere end 30.000 børn der lytter med hver eneste måned, men der er altid plads til flere nysgerrige børn, når Radionauterne tager på nye missioner. Til forældrene kan vi anbefale at abonnere på Radionauterne via jeres foretrukne podcast-app og at tage del i fællesskabet og blive opdateret på de seneste nyheder via vores Facebookside

Podcasten Radionauterne er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Hvad synes du om Radionauterne?

Vi vil så gerne høre lidt mere om vores lyttere, og om hvad I synes om Radionauterne. Hjælp os ved at udfylde vores spørgeskema!

Spørgeskemaet er lavet i samarbejde med NEUC, Naturfagenes Evaluerings- og Udviklingscenter.

Vi bruger noget der hedder cookies til at gøre vores hjemmeside og podcast så god som overhovedet muligt. Vi håber at det er ok med dig. Du kan læse mere under vores Cookie- og privatlivspolitik