Søg
Close this search box.
Hvorfor har man hår?

Hvorfor har man hår?

Hvorfor har man hår? Og hvad er hår egentlig lavet af? Og hvorfor har vi forskellige farver hår? Rigtig mange børn er nysgerrige på hår, og måske er du én af dem? Så skal du helt sikkert med på Radionauternes hårrejsende mission. Vi får hjælp af hudlæge, Ulrik Knap og Ulrik er en mester i smarte frisurer, men han har også nogle hårrejsende facts med til os. Vi møder også en hårdtarbejdende hårcelle og nogle behårede venner, der siger “vov!” og en dame fra Guinness rekordbog. Alt det – og meget mere – i Radionauternes seneste afsnit “Hvorfor har man hår?” 

Medvirkende: Ella på 7 år, Ingrid på 6 fra København, Maria på 10 år fra Sudan, Alma på 8 fra Amager, Asger på 5 fra Brønshøj, Frej på 6 fra Bornholm, Fauna på 5 fra Odense, Tone 8 år, Nor på 8 fra Hvidovre og Mali på 6 fra Brønshøj. Speciallæge i dermatologi Ulrik Knap ved Alba Privatklinik

Musik: Fabrik, Bikstok  af Pharfar, 59P. Krøller eller ej af Tommy Seebach og Debbie Cameron. Jingle af Morten Huusfeldt. 

Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann og Laurits Læssøe Fauli.

Er du blevet mere nysgerrig på forskellen mellem mennesker og dyr? Så kan du høre vores afsnit Hvorfor kan dyr ikke tale? Eller mere om den voksende menneskekrop? Så lyt til afsnittet Hvorfor vokser man?

Har dit barn et spørgsmål til os?

Hvis du også går og undrer dig over noget – hvad enten det er om akvariefisk, gåsehud, månestøv, rumskibe eller noget helt andet – så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Vi planlægger hele tiden nye nysgerrige missioner, og det er børnene der bestemmer, hvor næste mission skal gå hen. I stiller spørgsmålene og vi følger svarene. Det er en stor og spændende verden derude, og vi er meget nysgerrige.

Radionauterne er særligt udviklet til børn i alderen 4-10 år, men vi hører selvfølgelig også gerne fra de lidt yngre og ældre.

Se, hvordan I gør her.

Radionauterne er en podcast for nysgerrige børn i hele Danmark. Der er mere end 30.000 børn der lytter med hver eneste måned, men der er altid plads til flere nysgerrige børn, når Radionauterne tager på nye missioner. Til forældrene kan vi anbefale at abonnere på Radionauterne via jeres foretrukne podcast-app og at tage del i fællesskabet og blive opdateret på de seneste nyheder via vores Facebookside og Instagram

Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte af Novo Nordisk Fonden.

Logo og hjemmeside er designet af Lucas Fisker Andersen

Hvad synes du om Radionauterne?

Vi vil så gerne høre lidt mere om vores lyttere, og om hvad I synes om Radionauterne. Hjælp os ved at udfylde vores spørgeskema!

Spørgeskemaet er lavet i samarbejde med NEUC, Naturfagenes Evaluerings- og Udviklingscenter.

Vi bruger noget der hedder cookies til at gøre vores hjemmeside og podcast så god som overhovedet muligt. Vi håber at det er ok med dig. Du kan læse mere under vores Cookie- og privatlivspolitik