Leif på 9 år og Øyvind på 7 år er nysgerrige på dybhavet og ikke mindst på de dyr, der lever dernede? For hvad er det lige dybhavet er for en fisk? Kan man se noget dernede? Findes der kæmpe gopler? Alt det, og meget mere, bliver vi klogere på, når vi tager dykker ned i dybhavet i selskab med biolog Lisbeth Fürst Sørensen. Som udover at være rigtig klog på dybhavets dyr, faktisk er den dansker, der har været allerdybest nede i dybhavet! Vil du høre, hvordan det gik til? Så skynd dig ind og lyt til afsnittet “Hvorfor kan dyr på dybhavet lyse?” enten her på siden eller via diverse podcastplatforme.
Medvirkende: Biolog og ph.d. ved SDU, Lisbeth Fürst Sørensen og de to nysgerrige børn: Leif og Øyvind.
Værtskab og tilrettelæggelse: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay.
Musik og lyddesign: Philip Søborg
Er du blevet mere nysgerrig på havdyr, så kan du fx lytte til afsnittet Hvorfor har blæksprutter så mange arme? eller afsnittet Hvordan endte hvaler i havet?. Eller du kan blive mere klog på de eneste både, der kan dykke dybt, nemlig ubåde, som Radionauterne også har lavet et afsnit om.
Radionauterne er støttet af Novo Nordisk Fonden.
Hvis du også går og undrer dig over noget – hvad enten det er om akvariefisk, gåsehud, månestøv, rumskibe eller noget helt andet – så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Vi planlægger hele tiden nye nysgerrige missioner, og det er børnene der bestemmer, hvor næste mission skal gå hen. I stiller spørgsmålene og vi følger svarene. Det er en stor og spændende verden derude, og vi er meget nysgerrige.
Radionauterne er særligt udviklet til børn i alderen 4-10 år, men vi hører selvfølgelig også gerne fra de lidt yngre og ældre.
Se, hvordan I gør her.
Radionauterne er en podcast for nysgerrige børn i hele Danmark med mere end 50.000 afspilninger hver eneste måned. Men der er altid plads til flere nysgerrige børn, når Radionauterne tager på nye missioner. Til forældrene kan vi anbefale at abonnere på Radionauterne via jeres foretrukne podcast-app og at tage del i fællesskabet og blive opdateret på de seneste nyheder via vores Facebookside og Instagram.
Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Med os i redaktionen sidder Thea Ravnsbæk Bode og Julie Skibelund Olesen.
Logo og hjemmeside er designet af Lucas Fisker Andersen.
Vi bruger noget der hedder cookies til at gøre vores hjemmeside og podcast så god som overhovedet muligt. Vi håber at det er ok med dig. Du kan læse mere under vores Cookie- og privatlivspolitik