Hvordan foregår et valg? Og hvad laver en politiker? Og hvorfor er der ikke nok stole i Folketinget til alle politikerne? Med vingummier, racerbiler og stoledans, tager Radionauterne alle nysgerrige børn med til valgfest i børnehøjde. Vi får hjælp af valgforskeren over dem alle, nemlig Kasper Møller Hansen, der vil føre os trygt igennem hele valgkampen. Så hvis du også kender én, der kunne være nysgerrig på, hvad valg egentlig er for en størrelse og hvorfor vi er heldige at have demokratiske valg, hvor vores stemmer og vores krydser betyder noget, så lyt med her.
Medvirkende: Silas 9 år og valgforsker ved KU Kasper Møller Hansen.
Musik:Jingle af Morten Huusfeldt, lyddesign af Philip Søborg.
Måske er du også interesseret i, Hvornår blev danmark til? Og Hvorfor skal man gå i skole?
Afsnittet er tilrettelagt af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen er Laurits Læssøe Fauli og Philip Søborg.
Hvis du også går og undrer dig over noget – hvad enten det er om akvariefisk, gåsehud, månestøv, rumskibe eller noget helt andet – så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Vi planlægger hele tiden nye nysgerrige missioner, og det er børnene der bestemmer, hvor næste mission skal gå hen. I stiller spørgsmålene og vi følger svarene. Det er en stor og spændende verden derude, og vi er meget nysgerrige.
Radionauterne er særligt udviklet til børn i alderen 4-10 år, men vi hører selvfølgelig også gerne fra de lidt yngre og ældre.
Se, hvordan I gør her.
Radionauterne er en podcast for nysgerrige børn i hele Danmark. Der er mere end 30.000 børn der lytter med hver eneste måned, men der er altid plads til flere nysgerrige børn, når Radionauterne tager på nye missioner. Til forældrene kan vi anbefale at abonnere på Radionauterne via jeres foretrukne podcast-app og at tage del i fællesskabet og blive opdateret på de seneste nyheder via vores Facebookside og Instagram.
Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte af Novo Nordisk Fonden.
Logo og hjemmeside er designet af Lucas Fisker Andersen
Så tøv endelig ikke med at sende det til os. Klik på knappen for at sende dit spørgsmål i dag.
Vi bruger noget der hedder cookies til at gøre vores hjemmeside og podcast så god som overhovedet muligt. Vi håber at det er ok med dig. Du kan læse mere under vores Cookie- og privatlivspolitik