Hvordan opstod dinosaurerne egentlig, og hvordan levede de? Det er Theo, Anker, Victoria, Charlie, Frigga og Benjamin på nysgerrige på. Derfor tager Radionauterne på en mission millioner af år tilbage i tiden for at blive klogere på dinosaurerne! Sammen med Christoffer Knuth, museumsdirektør på Evolutionsmuseet i Knuthenborg Safaripark, undersøger vi, hvordan dinosaurerne opstod, og hvordan de udviklede sig til nogle af fortidens mest fascinerende dyr. Vi finder ud af, hvorfor dinosaurerne blev så forskellige i størrelse og form, og hvordan de forsvarede sig mod farlige fjender. For hvordan klarede de små dinosaurer sig blandt fortidens kæmper? Og hvordan kan forskere egentlig vide, hvilke lyde dinosaurerne lavede, når ingen mennesker har mødt en levende dinosaur? Vi undersøger også, om der stadig findes dinosaurer i dag. For selvom de fleste dinosaurer uddøde for millioner af år siden, har nogle af deres efterkommere stadig vinger og fjer! Så spids ørerne, og tag med Radionauterne på en spændende rejse tilbage til dinosaurernes tid.
Medvirkende: De nysgerrige børn Theo, Anker, Victoria, Charlie, Frigga og Benjamin. Derudover, museumsdirektør på Evolutionsmusset i Knuthenborg Safaripark Christoffer Knuth.
Værtskab og tilrettelæggelse: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay
Musik og lyddesign: Philip Søborg
I redaktionen: Thea Ravnsbæk Bode og Julie Skibelund Olesen
Hvis du er mere nysgerrig på dinosaurerne, kan du også lytte med, når Radionauterne undersøger, hvorfor dinosaurerne uddøde? (her), eller hvad det første dyr var? (her).
Radionauterne er produceret med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Hvis du også går og undrer dig over noget – hvad enten det er om akvariefisk, gåsehud på huden, dit søvnbehov, rumskibe eller noget helt andet – så vil vi rigtig gerne høre det. Vi planlægger hele tiden nye nysgerrige missioner, og det er børnene der bestemmer, hvor næste mission skal gå hen. I stiller spørgsmålene og vi følger svarene. Det er en stor og spændende verden derude, og vi er meget nysgerrige.
Radionauterne er særligt udviklet til børn i alderen 4-10 år, men vi hører selvfølgelig også gerne fra de lidt yngre og de lidt ældre.
Se, hvordan I gør her
Radionauterne er en podcast for nysgerrige børn i hele Danmark. Der er mere end 30.000 børn der lytter med hver eneste måned, men der er altid plads til flere nysgerrige børn, når Radionauterne tager på nye missioner. Til forældrene kan vi anbefale at abonnere på Radionauterne via jeres foretrukne podcast-app og at tage del i fællesskabet og blive opdateret på de seneste nyheder via vores Facebookside
Podcasten Radionauterne er støttet af Novo Nordisk Fonden.
Vi bruger noget der hedder cookies til at gøre vores hjemmeside og podcast så god som overhovedet muligt. Vi håber at det er ok med dig. Du kan læse mere under vores Cookie- og privatlivspolitik