Hvordan opstår jordskælv? Har du nogensinde mærket jorden ryste under fødderne? Hvorfor sker det egentlig, og hvad er det, der får hele jordkloden til at skælve? Radionauterne tager dig med ned under jordens overflade på en spændende rejse, hvor du bliver klogere på jordens skjulte kræfter!
Vi møder seismologen Trine Dahl Jensen fra GEUS, der ved ALT om de store og små rystelser, der sker overalt på kloden – ja, også her i Danmark! Vi rejser millioner af år tilbage, dengang dinosaurerne trampede rundt, og dengang mennesker fortalte historier om jordskælv, der skyldtes vrede guder. Og så lærer vi om tektoniske plader – kæmpestore puslespilsbrikker, som hele tiden skubber til hinanden og danner jordskælv.
Så lyt med, når Radionauterne undersøger, hvordan man kan bygge huse, der kan klare store rystelser, og find ud af, hvorfor vores jordskorpe ligner en sprød brødskorpe!
Medvirkende: Solveig 6 år, Wilhelm 7 år, Frederikke 6 år og seismolog Trine Dahl Jensen fra GEUS.
Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg.
Værter: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Med i redaktionen sidder Asger Wegeberg Jeppesen.
Hvis du synes, at jordens indre er spændende, så lyt også til vores afsnit om vulkaner og jordens kerne!
Hvis du også går og undrer dig over noget – hvad enten det er om akvariefisk, gåsehud, månestøv, rumskibe eller noget helt andet – så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Vi planlægger hele tiden nye nysgerrige missioner, og det er børnene der bestemmer, hvor næste mission skal gå hen. I stiller spørgsmålene og vi følger svarene. Det er en stor og spændende verden derude, og vi er meget nysgerrige.
Radionauterne er særligt udviklet til børn i alderen 4-10 år, men vi hører selvfølgelig også gerne fra de lidt yngre og ældre.
Se, hvordan I gør her.
Radionauterne er en podcast for nysgerrige børn i hele Danmark. Der er mere end 40.000 børn der lytter med hver eneste måned, men der er altid plads til flere nysgerrige børn, når Radionauterne tager på nye missioner. Til forældrene kan vi anbefale at abonnere på Radionauterne via jeres foretrukne podcast-app og at tage del i fællesskabet og blive opdateret på de seneste nyheder via vores Facebookside og Instagram.
Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte af Novo Nordisk Fonden.
Logo og hjemmeside er designet af Lucas Fisker Andersen.
Så tøv endelig ikke med at sende det til os. Klik på knappen for at sende dit spørgsmål i dag.
Vi bruger noget der hedder cookies til at gøre vores hjemmeside og podcast så god som overhovedet muligt. Vi håber at det er ok med dig. Du kan læse mere under vores Cookie- og privatlivspolitik