Søg
Close this search box.
Hvorfor flyver flagermus om natten?

Hvorfor flyver flagermus om natten?

Hvorfor flyver flagermus om natten?

Hvorfor flyver flagermus om natten? Og hvordan kan de overhovedet finde vej når det er mørkt? Hvorfor hænger de egentlig på hovedet når de sover? Og hvor kan man finde dem? Det har Nora, Oscar, Viktor og Vega undret sig over, og derfor har de sendt Radionauterne på en spændende flagermusjagt!

Sammen med biolog Julie Dahl Møller tager vi på en tur til Gribskov, hvor vi lytter efter flagermusenes helt særlige lyde. Julie forklarer os, hvor man kan finde flagermus i naturen, hvordan flagermus bruger deres skarpe sanser og lyde til at navigere gennem natten, og hvorfor flagermus er så glade for mørket. Vidste du for eksempel, at flagermus er det eneste pattedyr, der kan flyve?

Medvirkende: Nora, 5 år, Oscar, 5 år, Viktor, 6 år, og Vega, 9 år og biolog ved Aarhus Universitet, Julie Dahl Møller.

Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg.

Værter: Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. Med i redaktionen sidder Asger Jeppesen.

Vil du lære mere om naturens spændende dyreliv? Så kan du også lære om, hvordan fugle kan flyve eller hvor insekter bliver af om vinteren.

Kunne du også godt tænke dig, at se flagermusbunkeren i Gribskov, så læs mere her

Har dit barn et spørgsmål til os?

Hvis du også går og undrer dig over noget – hvad enten det er om akvariefisk, gåsehud, månestøv, rumskibe eller noget helt andet – så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Vi planlægger hele tiden nye nysgerrige missioner, og det er børnene der bestemmer, hvor næste mission skal gå hen. I stiller spørgsmålene og vi følger svarene. Det er en stor og spændende verden derude, og vi er meget nysgerrige.

Radionauterne er særligt udviklet til børn i alderen 4-10 år, men vi hører selvfølgelig også gerne fra de lidt yngre og ældre.

Se, hvordan I gør her.

Radionauterne er en podcast for nysgerrige børn i hele Danmark. Der er mere end 40.000 børn der lytter med hver eneste måned, men der er altid plads til flere nysgerrige børn, når Radionauterne tager på nye missioner. Til forældrene kan vi anbefale at abonnere på Radionauterne via jeres foretrukne podcast-app og at tage del i fællesskabet og blive opdateret på de seneste nyheder via vores Facebookside og Instagram

Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte af Novo Nordisk Fonden.

Logo og hjemmeside er designet af Lucas Fisker Andersen.

Hvad synes du om Radionauterne?

Vi vil så gerne høre lidt mere om vores lyttere, og om hvad I synes om Radionauterne. Hjælp os ved at udfylde vores spørgeskema!

Spørgeskemaet er lavet i samarbejde med NEUC, Naturfagenes Evaluerings- og Udviklingscenter.

Vi bruger noget der hedder cookies til at gøre vores hjemmeside og podcast så god som overhovedet muligt. Vi håber at det er ok med dig. Du kan læse mere under vores Cookie- og privatlivspolitik