Søg
Close this search box.

Liv i rummet 2 – findes UFOer?

Har du også kigget op på stjernehimlen og tænkt på, om der mon er liv i rummet? Og hvis der findes rumvæsner, kan vi så møde dem? Så er du langt fra den eneste, der er nysgerrig på livet i universet! Derfor tager Radionauterne på jagt efter liv på andre planeter i denne miniserie på to afsnit. Dette er andet afsnit, hvor Christian på 9 år og Liva på 7 år har sendt os ud for at lede efter UFOer og lytte efter beskeder fra rumvæsner på fjerne planeter.

For findes der UFOer – eller er det bare myter? Og lever der mon rumvæsner på andre planeter, som vi måske en dag kan snakke med? Har de allerede været på besøg her på Jorden? Michael Linden-Vørnle, som er astrofysiker ved DTU Space, er igen klar til at hjælpe os på vores rummission. Denne gang tager missionen os blandt andet til det tophemmelige sted, Area 51, og så skal vi finde ud af, hvorfor en rumsonde flyver rundt med en guldbelagt grammofonplade.

 

Medvirkende: Liva på 7 år, Christian på 9 år fra Søllerød, og astrofysiker ved DTU Space Michael Linden-Vørnle. 

Musik: ‘Solen Er Så Rød Mor’, sunget af Alberte. ‘Johnny B. Goode’ af Chuck Berry. Jingle af Morten Huusfeldt. 

Foto via Unsplash.

 

Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann.

Husk også at høre første afsnit om ‘Liv i rummet’ – find det lige her. Hvis du er mere nysgerrig på hvad der er ude i rummet og hvordan det hele startede, kan du lytte til Radionauternes miniserie ‘Hvad er der ude i rummet?’ – første afsnit findes her, og andet afsnit finder du her.

Du kan også lære mere på hjemmesiden www.VildMedRummet.dk fra DTU Space.

 

Har dit barn et spørgsmål til os?

Hvis du også går og undrer dig over noget – hvad enten det er om akvariefisk, gåsehud på huden, dit søvnbehov, rumskibe eller noget helt andet – så vil vi rigtig gerne høre det. Vi planlægger hele tiden nye nysgerrige missioner, og det er børnene der bestemmer, hvor næste mission skal gå hen. I stiller spørgsmålene og vi følger svarene. Det er en stor og spændende verden derude, og vi er meget nysgerrige.

Radionauterne er særligt udviklet til børn i alderen 4-10 år, men vi hører selvfølgelig også gerne fra de lidt yngre og de lidt ældre.

Se, hvordan I gør her.

Radionauterne er en podcast for nysgerrige børn i hele Danmark. Der er mere end 30.000 børn der lytter med hver eneste måned, men der er altid plads til flere nysgerrige børn, når Radionauterne tager på nye missioner. Til forældrene kan vi anbefale at abonnere på Radionauterne via jeres foretrukne podcast-app og at tage del i fællesskabet og blive opdateret på de seneste nyheder via vores Facebookside og Instagram

Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte af Novo Nordisk Fonden.

Logo og hjemmeside er designet af Lucas Fisker Andersen

Hvad synes du om Radionauterne?

Vi vil så gerne høre lidt mere om vores lyttere, og om hvad I synes om Radionauterne. Hjælp os ved at udfylde vores spørgeskema!

Spørgeskemaet er lavet i samarbejde med NEUC, Naturfagenes Evaluerings- og Udviklingscenter.

Vi bruger noget der hedder cookies til at gøre vores hjemmeside og podcast så god som overhovedet muligt. Vi håber at det er ok med dig. Du kan læse mere under vores Cookie- og privatlivspolitik